lørdag den 12. februar 2011

Klubbernes transfer-karakter

Jeg har set på Flemming Tofts karakterer imf. vinterens indkøb. Jeg vil nedenfor se på de transfers, jeg syntes bliver mest spændende, og ingen tvivl om det bliver sjovt at se, hvordan de nye spillere klarer sig.

AC Horsens: For mig altid spændende, hvad der sker i den klub.
Hans karakter til AC Horsens syntes jeg egentlig er fair, når man ser det for det næste halve år. Vi skulle have en haft Alexander Juel allerede nu, så hullet efter Andreas ikke bliver for stort. Det er et problem man mister sin styrmand i forsvaret, og det er ikke blevet mindre problematisk af, at stort set samtlige andre midterforsvarer er skadet eller på vej tilbage efter en skade. Men et acceptabelt vindue, hvor det at holde sammen på truppen kan være en styrke i sig selv.
Hvis vi så ser et halvt år frem, vil jeg sige, det er fremragende med Søren Jensen, Alexander Juel og Jeppe Mehl. Samtidig han man fået forlænget med spillere som Kortegaard og Molle.

AAB: Mange gode nye profiler.
AAB har hentet fine navne, men det er ikke nemt, at spille et nyt halvt hold ind på 14 kampe. Kent er relativ ny, og hans første sæson i Horsens var ikke noget at råbe hurra for, ligesom han i Brøndby havde en svær første sæson. Det kan dog også skyldes meget andet. Men ikke en nem opgave for Kent, da der nu også er store forventninger til AAB med de nye folk. Jeg håber for Kent, det lykkedes at redde AAB, hvis det bare ikke bliver på bekostning af AC.
De er vel på papiret dem, der har gjort det bedst i transfervinduet, hvis man udelukkende ser på de navne, der er hentet.

Randers: Overvurderet transferaktivitet.
Det overrasker mig meget, at Randers får så flot en karakter. Jeg mener faktisk, de kommer svækket ud af vinterpausen. Man har solgt lidt i forsvaret, og har bl.a. to spillere i forsvaret, der skal til Horsens om et halvt år. På midtbanen har man fået Rasmus Hansen, men til gengæld mistet Morten Karlsen. På fløjen er det Lasse Rise, men så er Søren Berg røget ud. Hvis det bliver et nervøst forår i nedrykningsfare, kan en Søren Berg måske have været bedre end en ny ung spiller. Forrest har man så mistet Movsisyan som nærmest reddede Randers sidste år, og Faglige Frank, der er kommet i stedet, kan ikke på samme måde skabe chancerne selv. Det positive for Randers er, at Mikkel Bechmann kommer tilbage. Man har dog Horsens allerede i 3. kamp, så det er måske begrænset hvor mange kampe, han når at spille. Dette har dog ikke noget med indkøbene at gøre.
Derfor mener jeg ikke, man kan betegne Randers vinterindkøb som en succes. Når man så samtidig ved, hvor svært det kan være, at spille et nyt hold sammen, og folk skal finde sig til rette i nye omgivelser, tror jeg sagtens, det kan blive svært for Randers.

Spørgsmålet er, om det udelukkende er en fordel, at man skifter meget ud. Meget afhænger selvfølgelig også af tilfældigheder, held, selvtillid og starten på denne halvsæson.

Ud fra et geografisk synspunkt, vil jeg gerne have Lyngby og FCN ned i 1. division. Samtidig er jeg træt af, når man har været i FCN, at de man ser på to tomme tribuner samt to halvtomme, og de så melder ud, at der 6.000 tilskuere. Ellers kunne et bedre stadion i SønderjyskE også godt bruges, da det i sig selv nærmest fortjener en nedrykning, ligesom Randers udebaneforhold og Horsens forhold for egne fans gør.

Om 1 måned er vi startet på forårsturneringen, og jeg glæder mig. Om 14 kampe skal jeg så nok fortælle, hvem der købte rigtigt ind.

tirsdag den 10. august 2010

Sæsonstarten

Det har været en blandet sæsonstart for de gule i den "nye" første sæson i superligaen. 4 point er måske ok, men de 3 point er kommet mod OB, hvor vi måske mindst ventede dem. Det mest uheldige er nederlaget til Lyngby, som er for dårligt og totalt unødvendigt. Selvom man spiller uden tilskuere, skal man sætte sig op til sådanne kampe. Med den nye nedjustering i regnskabet er det jo nærmest klubbens fremtidige grundlag for fuldtidsfodbold, der bliver kæmpet for.

De sidste par kampe har alt andet end fodbolden så været hovedtemaet. Medierne har fokuseret meget på Lodbergs uheldige frispark på Mikkel Beckmann. Var han ikke blevet skadet i situationen og skulle være med i en ellers ligegyldig landskamp, var frisparket nok knapt blevet nævnt.

Ellers var det den frygtelige episode, hvor en tosse kører 6 fans ned på vej fra Horsens stadion i kampen mod OB.

Mon hooligans og casuals går til fodbold for vold, så de kan få deres 5 min. berømmelse i medierne. Ærgeligt at få idioter kan ødelægge det for alle andre. Jeg tror nu ikke denne episode har noget at gøre med hooligans og casuals, men de der ødelægger fodbold får langt større fokus, end de de prøver at skabe en god stemning.

Jeg har tidligere omtalt vores tur til netop OB ifm. vores nedrykningen. Her var vi utrolig mange fans fra begge klubber, der mødtes og spillede fodbold mod hinanden, og var ellers i selskab og hyggede os fra kl. 10 om formiddagen til kampen om eftermiddagen. Der har også været fanfodbold og lign. Dette er dog ikke interessant for medierne, da der ikke er skandaler, så jeg mener i høj grad, at det er medierne, der er med til at skabe et dårligt billede af fodboldfans. Ærgeligt at de få gør livet surt for os, der vil skabe en fest.
I sin tid havde man programmet "Det bar' fodbold", hvor man havde et par spillere i studiet, og man satte fokus på fansene. Et program som dette ville jeg godt se igen, da det satte fokus på både godt og ondt. Og heldigvis var det meste til det gode.

God sæson til de 2, der får læst dette, og lad os skabe en stemning og en fest, der ender i en sæson, hvor AC ender blandt de 10 bedste.

tirsdag den 10. november 2009

www.vigtigkamp.nu

Kan en kamp mod Skive virkelig være så vigtig? Mit svar er helt klart JA. Da vi havde tabt til lillebror på udebane, havde jeg ikke meget til overs for vores præstationer i sæsonen, og det eneste, der kunne redde sæsonen var 4 sejre i de sidste 4 kampe. Og den eneste grund til, jeg kunne acceptere det, var, at de andre hold også havde tabt point hist og her. Jeg var faktisk ved at være nået dertil, at hvis vi ikke vandt de sidste 4, måtte det have konsekvenser for Johnny Mølby. Man taber ikke to gange til lillebror på en halvsæson, og jeg tog det som et udtryk for, at han ikke anede, hvad kampene betød, da han stillede med 11 nye spillere i pokalen. Også gode spillere, men rytmen forsvinder, selvom Horsens nu var klart bedst.

Hvad der så er sket siden, havde jeg ikke forestillet mig i min vildeste fantasi. Efter nederlaget til et ganske middelmådigt hold lidt længere syd på, kunne de overhale os med en sejr over Viborg. Mens vi er gået fra sejr til sejr, tabte lillebror først til Viborg, så vi stadig var foran med 2 point. Og nu har de så også spillet uafgjort med AB og tabt til Kolding, hvilket bringer os foran med 7 point.

Dette bringer os så frem til nu, hvor vi på lørdag står foran en kamp mod Skive. En utrolig vigtig kamp, da vi kan vise, at vi mener 1. division seriøst. Vinder vi den kamp, kan vi søndag sidde og nyde de andre kampe i tv og tekst-tv, hvor de andre tophold skal mødes, og derfor vil nogle tabe tærran til os, hvis vi gør arbejdet færdig. Vi har tidligere bevist, at et efterår som nr. 1 ikke giver oprykning, men vi kan få endnu en god gul jul, hvor vi med glæde kan se lidt for lang tid frem til foråret. Et forår hvor man skal være klar fra start, da meget kan sættes på plads der, idet vores 3 første kampe hedder hjemme mod Lyngby, ude mod Frederecia og hjemme mod Næstved. Jeg ser dog frem med positive øjne på næste halvsæson, da jeg mener, vi har et ok program. Eneste tophold vi skal møde på Sjælland er Vestsjælland, som jeg tror vil gå ned i løbet af næste halvsæson. Derudover skal vi kun til Hvidovre og Frem. Det kan godt ske, nogle mener, det ikke betyder noget, om man spiller på den anden side af broen, men f.eks. Lyngby har kun fået 1 point i deres kampe i Jylland i denne halvsæson. Ser vi lidt videre på det, kan AB få en svær halvsæson næste år, da de både har Horsens, Lillebror, Frederecia og Viborg i Jylland. Derudover har de hjemmestærke Lyngby i Lyngby.

De største konkurrenter ser jeg p.t. som Lillebror, Frederecia og Lyngby i nævnte rækkefølge. Jeg har set en del AB-kampe, da de ofte har været i TV, og jeg har ikke været vildt imponeret over det, de har vist. F.eks. mod Vestsjælland er de heldige med ikke at tabe, på trods af de er 11 mod 10 det meste af kampen. (9 til sidst) Mod Horsens er de heldige, der ikke bliver dømt straffe i starten af 2. halvleg, og mod lillebror kunne de have været større bagud. Dertil har de scoret utrolig mange mål i sidste sekund. Det sammen med deres program næste halvsæson rykker dem lidt ned på listen, men på min liste, kommer de lige efter de 3 andre, og det skal nok blive tæt. Som jeg skrev tidligere tror jeg, Vestsjælland går ned. Næstved får det svært, da de skifter træner, og Viborg får ikke lagt et ordentlig pres på de mindre modstandere, men står til gengæld godt til de bedre hold.

Til sidst vil jeg komme med mine forhåbninger/krav for næste halvsæson. Vi skal slå lillebror, og ende over dem. Så er min forhåbning, at vi ender mellem de første 2. efter 30 kampe.

Tak for denne halvsæson og vi ses i Skive på lørdag. Jeg er indtil nu imponeret over vores fremmøde på udebane, lad det blive ved. Kom så mange i kan, den kamp i Skive betyder, om denne halvsæson har været acceptabel eller under middel.

tirsdag den 7. juli 2009

Johnny be good

Så blev spændingen udløst mht. den nye træner, og der skal herfra lyde en stor og varm velkomst til Johnny Mølby. Jeg tror og håber på, at han er manden sammen med det øvrige trænerteam og spillerne, der kan få os tilbage til Superligaen. Jeg håber, det bliver allerede i denne sæson, men jeg ved også, at det kan tage tid, at sætte sit præg på et hold. Man må dog sige, at vi har alle chancer, hvis vi kan holde på denne trup med måske et enkelt salg.

Trænermæssigt ved jeg ikke, hvad han står for, men jeg tror på, at han som en ung træner har viljen og gejsten for at rykke op. Den vilje og gejst skal han bare have videre til spillerne. Samtidig har han og Peder Knudsen et stort kendskab til 1. division, så de skal nok være forberedte på samtlige modstandere. En anden fordel er, at han bor i Taulov, som er relativ tæt på Horsens, så han vil kunne være en del omkrng klubben. Det er formegentlig her, den største mangel var hos Henrik Jensen. Fordelen ved Taulov er også, at det har været et fremragende teltturs-rejsemål for De Gule Bønder.

Eneste ulempe ved Johnny Mølby er, at han har spillet hos lillebror. Men som han udtalte til Horsens Folkeblad, har han intet forhold til dem, og det er i Horsens han vilje til oprykning ligger.

Til sidst vil jeg lige takke et par forskellige fans, der har gjort mit fanhjerte glad. For det første tak til OB's fans, der i den sidste kamp spillede fanfodbold mod os, og de var med til at gøre en nedrykningsdag til en god dag trods alt. At ca. 100 fans på tværs af fangrupperne på den måde kan mødes og have det sjovt sammen, er noget medierne skulle have fokus på i stedet for de hooligans, der får lov til at føre sig frem pga. vold mm. Derudover var det en fornøjelse at møde de "gamle 67' spillere" fra EFB for et par hyggelige timer på Esbjerg stadion til lørdagens træningskamp. Det var en sjovt at høre deres historier fra dengang, og deres syn på træningskampen. Sidst og allermest vil jeg takke alle de fans, der var med i Vejle, AAB og OB. De var med til at lave noget uforglemmeligt for mig. Det vi lavede i Vejle, er noget af det største, der kan laves, og jeg håber vi får mange kampe med samme stemning. I AAB var vi mange og støttede rigtig godt op om holdet. Generelt har det været rigtig godt, at vi har bevist, at man godt kan komme mange på udebane uden at lave ballade. I sidste kamp mod OB, var stemningen måske ikke i top pga. resultatet og nedrykningen, men jeg syntes, det var utrolig stort, at vi blev efter kampen og klappede af OB på trods af vores nedrykning. Vi bakkede op om vores egne, men respekterede de andres resultat for sæsonen. Sådan skal det være.

lørdag den 4. juli 2009

Å scouting i det Wilde Westjylland

De Gule Bønder havde to udsendte scouts til dagens kamp, hvor vi tog plads
på den hyggelige tribune blandt piberygende esbjergensere med skipper-tatoveringer og masser
af røverhistorier fra dansk fodbolds gyldne tid :)

Selve kampen:
Vi blev begge enige, iøvrigt også med flere de lokale, at niveauet faktisk var overraskende højt i betragtning af
at vi er hvor vi er rent opstartsmæssigt - og at der blev skiftet hele og halve hold iløbet af halvegene.
Udemærket tempo på bolden, og vi spillede os frem til gode muligheder, specielt i 1. halveg hvor vi flere gange spillede esbjerg tynde i hurtigt omstillings-spil. 2.halveg bar MEGET præg af en del udskiftninger, og der var ikke det store at sige til Esbjergs mål. Mål nr. 3 kan til dels tilskrives vores unge prøvespiller fra OB der mistede bolden på en skidt position, og ikke gad kæmpe for at generobre bolden eller dække op. Bolden blev lobbet henover vores prøve-målmand, som så lidt skidt ud i situationen. Han var MEGET højtråbende og dirigerede meget rundt på spillerne nede fra kassen.

Prøvespillerne:
Den unge OB'er så man ikke så meget til, men han havde et par uheldige boldtab, og han mangler en hel del fysik. Der er dog stadig perspektiv i knægten - men pt. kan han ikke på nogen måde tilspille sig tid på 1.divisionsholdet.
Kebé var vi tilgengæld temmelig imponeret over. Han viste godt overblik i spillet, vandt stort set alle hovedstøds-dueller, og skabte meget ravage i modstanderens felt. God evne til at være bevægelig i boksen, og trods hans store fysik, er han meget bevægelig og har en udemærket teknik. Esbjerggenserne var også tydeligt imponeret og flere gange fik vi at vide: "ham kan I da vist roligt købe - han er sgu da dygtig". Og jeg vil give dem ret. Han viste potentiale til en virkelig farlig tank i feltet og hovedstøds-dueller. Der manglede lige lidt i samspillet med de øvrige spillere, men det er sgu ikke sært, når han ikke kender holdet endnu, og der var rotations-udskiftninger i det meste af kampen. Det var temmelig overbevisende.

mandag den 15. juni 2009

Sammen vil vi sejre...

For første gang i 5 år, har vi i AC Horsens for alvor haft modgang. Det er nu vi skal bevise, vi vil stå sammen i tykt og tyndt.

For tiden er der meget snak om trænerfyring eller ej. Lige meget hvad der sker, står jeg 100 % bag bestyrelsens valg, selvom jeg ikke har været enig i den måde, de har skabt tvivl om Henrik Jensen. Hvis Henrik Jensen bliver fyret, er jeg sikker på, det må skyldes splid i truppen eller lignende. Det kan umuligt være pga. resultaterne, da de som sådan har været ok. Han fik flere point end Kent gjorde i første halvdel af sæsonen, og som sådan, syntes jeg også, holdet har spillet udmærket, selvom der har været en del kritik af 4-3-3. Meget lidt kunne have ændret synet på det system, hvis man havde fået som fortjent mod f.eks. AGF. Det har lige så meget være de personlige fejl, der har sendt os ned, som det har været systemer eller valg af spillere. Af alle bestyrelser i denne fodboldverden burde bestyrelsen i AC vide, det tager tid for en træner at præge et hold. Det har de bl.a. set ved Kent Nielsens første halve år i AC Horsens. Af den grund, mener jeg, der må være en manglende tilid fra nogle af de personer, der arbejder nærmest Henrik Jensen, hvis han bliver fyret. Jeg er dog ikke tæt nok på truppen til at vide det. Men hvis han udelukkende bliver bedømt ud fra nedrykningen, er det bare ikke godt nok.

Når vi ser videre frem mod næste sæson, glæder det mig, at vi kan melde om 100 % opbakning fra De Gule Bønder. Vi mødes i juli, og lader op til sæsonen, og vi vil ikke melde fra trods en smule modgang. Vi håber, spillertruppen vil se indad, og tænke de har været med til at rykke ned, så nu vil de knokle røven ud af bukserne, for at få os op igen. De nye i truppen kan jo spørge de "gamle" spillere, om det ikke er fedt at holde oprykningsfest, hvis det skulle blive tilfældet. Men det bliver ingen let sæson, så der skal kæmpes.

Jeg kan kun opfordre alle i Horsens til at støtte holdet, så alle igen kan se superligabold i Horsens. Vi ved godt, at det er sjovere at se holdet mod f.eks. FCK end AB. Men alle de tvivlsomme frispark, straffespark og lignedne FCK får, kan det nu ske vi får, da vi forhåbentlig bliver tophold. Samtidig kan vi se frem til, at Lodberg igen bliver den store og fortjente profil i ligaen.

Jeg syntes, det var en fin idé, der var i Horsens Posten forleden dag, hvor et sæsonkort i år, kan give gratis sæsonkort i tilfælde af oprykning. Det gælder om at få så mange på lægterne i år som muligt.

Jeg ser frem til sæsonen på trods af det hedder 1. division. Jeg håber, I også ser frem til endnu en sæson med de gule. Lige meget hvad divisionen hedder, vil det aldtid være de Gule fra Horsens, der skal støttes.

I medgang og modgang - De Gule Bønder
Formanden

tirsdag den 12. maj 2009

SEJR - DEJLIGT - SEJR

Efter en fantastisk holdindsats vandt AC Horsens her til aften en sikker sejr over røde lillebror, der blev spillet ud af banen.
Berisha & Søren Friis spillede helt fantastisk, og nede bagi var der lukket fuldstændig af.
På stadionet var det kun de Gule fans man kunne høre, og Vejle er vist allerede begyndt at forberede sig på 1. division. Det er synd for havenisserne, at de skal i viasat-divisionen, men med sådan en sæson kan det ikke være anderledes. Værre for Vejle er det, at det efter kampen kom frem, at sponsorerne 1 efter 1 nu begynder at trække sig, og den nye bestyrelse får nu svært ved at holde sammen på stumperne, da det var den tidligere formand, der havde samlet alle de nuværende sponsorer.

De Gule Bønder siger tak for en fantastisk kamp, og ser frem til endnu en sæson i superligaen.

Dette indlæg er skrevet før kampen, da jeg ikke har tid til at skrive det i morgen, da sejren rigtig skal fejres.